Gennem hele min barndom, var noget af det bedste jeg vidste, og altid så frem til, sommerferierne hos mine morforældre på Højmark.
Første gang jeg var på ferie der, var i august 1942. Jeg var 4 år,
og husker kun, at da jeg skulle hjem igen, blev jeg hentet af onkel Aage i jumben. Han kom og sagde at jeg skulle hjem, fordi jeg havde fået en lillebror, og jeg skulle hjem og se ham. Det var jeg nu ikke særligt interesseret i, havde det alt for
godt hvor jeg var, og ville gerne være blevet lidt længere.
Barnet der blev født var, helt efter fars store ønske, en dreng, så var arvingen der! Så der var stor jubel i Høgefamilien over ham. Oven i købet
blev han født 13. august, kun 5 dage efter Oldefar Niels Høgh kunne være fyldt 100 år. Gamle Niels Høgh havde gården Høgebo i Veggerslev, men købte gården Karolinehøj til sin søn og svigerdatter,
så det var klart at barnet skulle hedde Niels.
Jeg syntes nu ikke, han var noget særligt! Børn har aldrig interesseret mig så meget, jeg kunne, og kan stadig bedre lide gamle mennesker. Solveig derimod, selv om hun kun
var 1½ år, var meget glad for ham. Hun har altid elsket børn.
Året efter skulle jeg igen på ferie på Højmark. Da jeg nu var 5 år, skulle jeg prøve at være der i 5 dage og se om jeg kunne
undvære far og mor så længe. Om jeg kunne? jeg nød det bare så meget. Mor ringede hver dag, og jeg skulle så snakke lidt med hende, men det gad jeg egentlig ikke, men gjorde det jo. Børge var der sammen med mig.
Der hjemme var vi sammen næsten hver dag. Jeg vil ikke sige vi legede, Børge eksperimenterede med forskellige ting: Hvordan vand løber nedad, hvordan stopper man det og hvordan laver man en lille vandmølle? Hvor længe kan græs
holde sig frisk hvis man graver en håndfuld ned sammen med en dunk med vand med et lille hul i? Alt sådan noget som jeg deltog i og lærte af.
I den store have på Højmark var der altid noget man godt måtte spise
af. Særlig husker jeg de modne stikkelbær! En anden dejlig ting var de unge morbrødre der gerne gav sig tid til at lege lidt med os. Jeg husker ikke hvem der var hjemme i de forskellige år jeg var der, men jeg husker det som om der
altid var et par stykker.
Medens jeg var mindre, var det altid så dejligt at blive puttet om aftenen af mormor. Jeg syntes sengen var både blødere og lunere end den jeg havde derhjemme. Og så måtte jeg ligge med hovedet
på den pæne side af hovedpuden. Hjemme skulle vi altid ligge med bagsiden af hovedpuden op for at skåne de fine mellemværk, der altid var i hovedpudebetræk dengang. Mormor bad også aftenbøn med mig, ligesom mor gjorde
dr hjemme.
Om morgenen blev jeg vækket med mormors lille digt:
God morgen mine kyllinger, gæs og ænder,
jeg ved jo så godt i mig alle kender-
-Rotter og mus har vi også i hus
rotterne straks, vi
fanger med saks,
musene, det skal jeg dig fortælle,
fanger vi i en musefælde!
Mormor havde altid to tjenestepiger, og den ene fik tit lov til at tage sig lidt af os. For eks. til at gå til havet og bade. Det foregik
så ud af markvejen og et stykke, ude hen over naboens mark og klatre ned af klinten, der hvor der dengang lå et lille hus. Var det et ”sommerhus” som Niels Terkildsen og Marie have der, til at nyde havet og drikke en kop kaffe en søndag
eftermiddag? Eller var det, som mor fortalte, til hvis en strandet sømand kom iland og besteg klinten, så han kunne overnatte? Måske begge dele. I hvert fald husker jeg at der stod en seng der inde med dyne i .En anden ting som jeg husker,
pigen gjorde sammen med mig, var at sy tøj til min dukke, og ellers læste hun historier for os.
Da Solveig blev stor nok, kom hun jo også med, og efter et år igen også Niels. Der kom efter hånden også
flere andre feriebørn. En sommer var Bodil Fogh fra Hammelev der sammen med Lis Frikke der var datter af Kredslægen i Grenå. Og så var der jo Winni der var sydslesvigbarn og fra Flensborg. Vi var jævnaldrende og blev hurtigt
bedsteveninder. Så hende besøgte jeg også mange andre gange i sommerens løb. Et år husker jeg, der var en Wienerdreng, han og Winni kunne tale tysk sammen med lidt besvær. Der var også et år der var en københavnerdreng.
Han chokerede os ved at kravle op og ned af klinten på andre steder end den vi plejede.
I starten jeg kom der, var mormor en rigtig dygtig og hjælpsom, stovt bondekone. Hun kom også og hjalp os hjemme på gården ved flere
lejligheder. For eks. når der skulle klippes får, det var hun ferm til. Hun kom også når lammene og fårene skulle slagtes. Hun var den der kunne flå dem.
Det var også hende der forstod at koge sæbe af fåretalg,
og at riste bygkærner til kaffe, da det ikke kunne købes under og lige efter krigen.
Hun havde et stort hønsehold og fik færdigudrugede kyllinger hvert forår. Mn alligevel havde hun altid et par liggehøner på
æg for morskabs skyld. Det var altid spændend at være med hende ude at se til dem, og spændende at være med til at indfange dem, hvis de stak af fra reden med æggene. Så fik de et sold over kassen de lå i, så
de havde at blive og ruge videre.
Hun hjalp også med børnepasning. Da Mor skulle have Jens, blev hun indlagt for at få fødslen sat i gang, da Karin havde været meget stor ved fødslen. Så da var Karin på
Højmark og blive passet i mens, og holdt sin 2 års fødselsdag der. Jens nåede så lige at blive født samme aften.
Da Jens var vænnet fra, skulle mor opereres for livmoder nedsynkning, og måtte ikke løfte
en tid efter hun kom hjem, så også der blev han passet hos mormor. Han var der så lang tid, så han ikke kunne kende mor igen, da han kom hjem, hvilket mor jo græd noget over, men det kom jo hurtigt igen.
Bedstefar havde
vi børn ikke så meget at gøre med. Medens vi var mindre tog han os på knæet og vist os sit lommeur. Det kunne åbnes med tryk på en knap, så det var jo sjovt at kikke på.
Han gik hver formiddag en
tur til havet, men der var ikke tale om at vi måtte gå med. Inden han gik, tog han en frisk skrå og lagde den brugte til tørre på komfuret. Så kunne den bruges en gang til. Mormor var ikke så glad ved det, det hændte
vist en gang den røg med i sødsuppen! Men sådan skulle det nu være.
Under krigen var Bedstefars bil klodset op, og stod inde i garagen. Vi børn syntes det var sjovt, at sidde inde i den og lege, at vi kørte bil.
Det måtte vi godt.
Da det blev muligt at køre bil igen efter krigen, kom jeg somme tider med ham, når han skulle besøge nogle af alle de foretagender han havde andel i: Isværket, Hørskætteriet, Banken, Elværket
osv. Så måtte jeg vente i bilen til han havde ordnet det han skulle, men det gjorde jeg gerne for at få en køretur og være sammen med ham. Da Niels blev større blev det så ham han tog med. Han var jo drengen.
Desværre blev mormor som ældre jo ret handikappet af gigt, døjede også med hjertet, og magtede ikke mere det hele som før. Man heldigvis viste der sig hjælp. hun fik en rigtig dygtig pige ansat, og samtidig var Christian
hjemme på gården som karl. Det varede ikke længe før de to fandt ud af, at det skulle være de to. De blev stormende forelskede, og den sommer var det særligt dejligt at være på ferie på Højmark,
der var solskin og fuglesang og fryd og glæde i luften, så jeg husker det endnu.
Efter de blev gift, og så småt begyndte at overtage gården med et glidende generationsskifte (Noget der forløb med stor takt fra de
unges side!) var vi stadig på ferie som før. Magda og Christian var altid utrolig gode ved os. For eks. husker jeg en nat vi 4, Winni, Solveig, Niels og jeg, lå og sov i gæsteværelset i gavlen da det blev et forfærdeligt
tordenvejr. Vi var ellers ikke bange for tordenvejr, men nu fik vi hidset hinanden op, så vi var skrækslagne, og alle 4 stormede vi ind i soveværelset til Magda og Christian og krøb op til dem i sengene. de tog det pænt, og lod
os ligge til vi var faldet til ro, og tordenen drevet over, så vi kunne liste ind i seng igen.
Christian var en rigtig drillepind. En aften kom han op til os, medens vi legede i gæsteværelset, og sagde, at han kørte til Thorsø
til skrædderen og var hjemme igen om en times tid. I det han gik ud igen, listede han sig til at låse døren udefra. Da vi opdagede det, tog vi det først roligt, men så var der en der blev tissetrængende, og snart var vi
jo alle sammen så trængende! Det varede jo heldigvis ikke længe efter, så kom Christian hjem og vi blev befriede.
Den sidste sommer jeg var på ferie på Højmark, var den sommer Lisbeth var helt lille, altså
sommeren 1950. Jeg kan huske, at jeg skulle køre lidt rundt med hende i barnevognen for at få hende til at sove. Det med småbørn var jo ikke lige mig, så jeg fandt ud af at hvis jeg vente barnevognen så solen skinnede
ind til hende, lukkede hun øjnene og faldt i søvn, og jeg kunne køre hende ind i skyggen. Magda havde hængt sit brudeslør over barnevognen, så solen var ikke så stærk ind, men nok til hun faldt i søvn.
Det blev til 8 pragtfulde sommerferier for mig, i en periode hvor meget forandrede sig på bedste vis på den gamle gård, og mange andre feriegæster har haft samme gode oplevelser!
Margit
Kruse Jensen