Lærkes julebog 2010

1
I gamle dage– da farmor var 5 år, boede jeg sammen med min far og mor på en rigtig gammeldags bondegård der hed ”Karolinehøj”.
Det var en rigtig bondegård med mange dyr ligesom den i sangen ”Jeg en gård mig bygge vil ”.

Jeg en gård mig bygge vil,
Der skal høre have til.
Store marker, grønne enge
Og med lam et lille vænge.
Heste, grise, kør og får
Hører til min bondegård.

Min far hed Gunnar og min mor hed Minna, og så havde jeg en lillesøster på 3 år der hedder Solvejg og en lillebror der hedder Niels.

2
Dengang kom børn ikke i børnehave, så jeg var hjemme hver dag.
Niels er bare 1 år, så ham og Solvejg er det ikke så meget ved at lege med.
Men så har vi en tjenestedreng der hedder Henning, og han og mig er rigtig gode venner.
Vi har også en tjenestepige der hedder Gudrun, hende er jeg også gode venner med.
Og så er der min fætter Børge. Han bor på nabogården og kommer hver dag og leger med mig.
Min farfar Jens Høgh kommer også på besøg hver dag, så jeg har mange legevenner.

3
Min farmor hed Karoline og farfar hed Jens.
De boede i et lille hus inde i Voldby. De havde haft gården ”Karolinehøj” før min far købte den af dem.
Farfar kom hver dag og besøgte os og hjalp også lidt til på gården.
Han kom cyklende. fFarmor kom ikke så tit, kun når hun blev inviterwt. 

Hun kom når vi holdt gilde eller fest. Hun kunne ikke cykle, det havde hun ikke fået lært, så hun kom gående.
Når hun kom kikkede jeg altid på hendes taske, hun havde en brun taske med lynlås, og jeg vidste hun havde en pose bolsjer (hun kaldte det brystsukker) i tasken til os børn, men sommetider varede det meget længe før hun fik den fundet frem.

4

Vi havde mange dyr på gården.Vi havde 10 køer og 6-8 kalve.2 heste der hed Prins og Lotte.

Køerne hed ikke noget, de havde numre. Jeg kunne godt li nummer 42, hun var en rar ko som man godt kunne klappe.

Så havde vi grise, 2 søer der et par gange om året fik 10-12 små grise hver.

De små grise er søde. Når de blev større blev de slagtet eller sendt på slagteriet.

Vi havde også får som fik lam, de var også søde så længe de var små.

Og så havde vi 100 høns. Der lagde mange æg.

Du kan nok forstå, at når vi havde så mange høns der gjorde æg, fik vi tit æg at spise.

Blandt andet fik vi børn tit lov til lov at røre æggesnaps. Ved du hvad det er?

Ellers får du opskriften her:

1 æggeblomme ogg1 stor teskefuld sukker

Kom det hele i en kop og rør og rør og rør til alt sukkeret er opløst.

Så er det lige til at spise. Mums!!

Vi fik også blødkogte æg om morgenen om søndagene. Min far elskede æg, og han ville selv koge dem, for de skulle være helt rigtige.

Men han var ikke god til at tælle, han talte: far og mor er 2, 3 børn og pigen er så 6 og karlen og mig, det er 8. Så fik han nemlig 2 æg.

De æg vi ikke selv kunne bruge blev solgt i Brugsen.

Køerne på gården er der meget arbejde med. De skal malkes morgen og aften.

 Vi har fået malkemaskine, det er dejligt. Før skulle de malkes ved at klemme og rykke med hænderne i patterne så mælken sprøjtede ned i en spand.

Det brød jeg mig ikke om, for både far og mor gik ud i stalden om morgenen for at malke, og så lå jeg alene i soveværelset.

Men det var sjovt når far sendte en mælkestråle hen så jeg kunne få mælken lige ind i munden.

Om sommeren skulle køerne på græs. 

Vi har fået elektrisk hegn så nu går køerne i indhegning. Før stod de tøjret og skulle flyttes midt på dagen.

Vi havde en hund der hed Tonny. Det var en meget klog hund.

 Når far fløjtede på Tonny og sagde: ”Kan du hente køerne” så for Tonny over i indhegningen og gennede køerne sammen så far kunne lukke dem ind.

Da Tonny mange år senere døde havde køerne selv lært at komme når far fløjtede.

Når far tog sin cykel ud, kom Tonny altid farende,  hvis far så sagde: ”A skal til Voldby” så blev Tonny hjemme, men hvis far sagde: ”A skal ned i kæret” så fulgte Tonny med far.

Kæret er en eng med græs der ligger et stykke fra gården, der er altid græs.

Køer spiser en masse.

Om sommeren spiser de græs, og hvis der ikke var græs nok i indhegningen, blev de trukket ned i kæret. Så blev de koblet sammen 3 og 3 efter hinanden så 1 mand kunne trække af sted med dem alle sammen på en gang.

Men man skulle vide hvor hver enkelt ko plejede at gå, ellers ville de ikke med.

Når de skulle ind i stalden ville de også kun stå på deres faste plads.

Om vinteren kom de ikke ud, så fik de roer der var snittede i stykker og halm at spise.

Når køerne spiser så meget kommer der også meget møg fra dem.

Dengang skulle man læsse alt møget på en trillebør og køre det ud på møddingen.

Så blev det senere kørt ud på marken og strøet ud for at kornet og græsset og roerne kan gro bedre.

En dag da jeg går og snakker med Henning medens han muger, kommer han til at smide en klat møg i hovedet på mig.

Jeg hyler og løber ind til Gudrun, min mor er ikke hjemme, så Gudrun må til at vaske mig og vaske mit hår, det var hun træt af.

Gårdens heste var et par rigtig flotte dyr, de var ”Frederiksborgerheste” og min far var meget stolt af dem.

Den ene var en brun hoppe der hed Lotte, hun fik sommetider et lille føl. Den anden var en rød hest der var kastreret. den hed Prins.

Heste dengang måtte arbejde hårdt, der fandtes ingen traktorer og biler på grund af krigen, så hestene måtte både trække redskaber og vogne i marken og vogne når vi skulle i byen.

Vi havde en fin landauer med sæder med grønt stofbetræk, og en buk forrest hvor den der styrede hestene sad.

Vi havde også en jumbe. Den kan køres med 1 hest og kan køre ret stærkt.

Solvejg, Margit, Niels

5
Inde i stuehuset så der anderledes ud end det gør nu.
Når man går ind af døren kommer vi ind i bryggerset. Der var et spisekammer der hvor der nu er badeværelse.
Vi havde ikke et badeværelse. Der var et lille hus ude i haven hvor der var et lokum. Det var en kasse af træ hvor der var et hul i sædet. Så stod der en spand nede i kassen hvor tis og bæ faldt ned i.
Vi børn syntes det var sjovt at stå og kikke ned i spanden og gætte på hvis pølser de forskellige dernede var.
Men ikke så længe, for der lugtede ikke så godt. - Det var fars arbejde at tømme spanden omme på møddingen. Fra bryggerset kommer vi ind i køkkenet.
Til venstre stod det store brændekomfur. Det skulle der tændes ild i, og så kunne man sætte gryder halvt ned i nogle huller så de blev varmede af ilden.
Der skulle fyres med tørv og træ gennem en låge foran og til venstre var en ovn til at bage i.
Bagerst på komfuret var en vandgryde hvor vi kunne tage varmt vand op med et potmål (en slags kande af blik).
Der skulle bruges rigtig meget brændsel i komfuret, og om natten gik ilden ud, så mor måtte tidligt op og få tændt op før hun kunne lave morgenmad.
Men der var altid dejligt varmt i køkkenet

Tørv fik vi fra vores tørvemose.
Der var far og Henning hver sommer nede og skære tørv.
De blev skåret ud af tørvejorden og lagt til tørre, og når de var tørre blev de kørt hjem med hestevogn og lagt ind i tørre tørvehuset.
Det var et rum i vognporten hvor jeg også havde mine duer. Dem havde jeg fået i fødselsdagsgave af min onkel Jens Nikolaj.
Inde i køkkenet stod en stor kasse med låg. Det var tørvekassen, den skulle hver dag fyldes med tørv, og den var også god at sidde på for at se på når mor og Gudrun arbejdede.
Ved siden af komfuret stod brændekurven. Den skulle også fyldes hver dag med træstykker
Under køkkenbordet er der en låge hvor man kommer ind til trappen ned til kælderen.
Kælderen er altid kold, og der gemmer vi mad, da man ikke har køleskab på den tid.
En gang var der kommet vand ind i kælderen, hele gulvet stod under vand.
Vi børn kikker forbavset ned på alt vandet, men Niels den klovn, kommer for langt frem og ruller ned af trappen og ned i vandet.
Han havde endda sit fine ”Mormor-tøj” på som vores mormor har strikket til ham og som han var meget glad for.
Fra køkkenet kommer vi ind i dagligstuen.Midt på gulvet står et stort spisebord.
Over bordet hænger lampen, og her sidder vi omkring om aftenen og hører radio eller mor læser historier for os. Vi har ingen fjernsyn, det var ikke opfundet dengang.
Ved vægen ud til køkkenet står klaveret som mor også sommetider spiller på.
Mellem to døre står en kamin til at fyre i. den skal varme stuen op, så der skal fyres med træ og tørv i den.
Foroven har den en låge ind i et rum hvor vi kan stege æbler. De smager godt.
Fra dagligstuen kommer vi ind i havestuen.
Den hedder sådan fordi der er en dør ud til haven, men den bruger vi ikke om vinteren. Da bruger vi kun den stue til jul og når vi ellers har gæster.
Her inde står juletræet.
Det er far der pynter juletræet og vi må ikke se det før juleaften, men der er ingen varme i den stue, så vi er nødt til at have døren stående åben, og så fyre rigtig meget i kaminen for at få varme derinde, og selv om der ikke er lys derinde kan vi godt lige skimte juletræet.
Det er meget spændende. Vi har ikke elektriske lys i juletræet, det fandtes ikke endnu. Vi havde kun stearinlys, og de må ikke brænde mere end halvt ned, for de skal tændes igen nytårsaften

Den anden dør ved kaminen går ind til soveværelset hvor mor og far sover.
Efter soveværelset kommer børneværelset hvor vi alle 3 børn sover.
Solvejg og jeg sover i køjesenge. Jeg sover i overkøjen og Solvejg i underkøjen.
Niels sover i sin barneseng ved den anden væg.
I børneværelset er en kakkelovn som aldrig bliver brugt.
En gang kommer Solvejg til at vælte det øverste af den ned i hovedet på Niels medens de leger lidt vildt.
Hun bliver bange og tror hun har slået ham ihjel, så hun skynder sig at løbe ud i marken og gemmer sig.
Det varer længe inden vi finder hende.
Niels fik heldigvis kun en bule i panden.

6
Til gården hører der en stor have.
Den er sjov at lege i.
I et træ har vi en gynge som far har hængt op.
Der er mange æbletræer i haven. Om sommeren må vi spise alle de æbler vi har lyst til, men om vinteren får vi kun lov til at spise et en gang i mellem om aftenen.
Jeg kan godt lide at stå ved siden af mor når hun skræller æbler, og så spise æbleskrællerne.
Mange af æblerne bliver sendt til mosteri hvor de bliver lavet til æblemost.
Søndag aften får vi så lov til at få æblemost til maden, ellers skal vi drikke mælk til daglig.
Og så får vi også en gang i mellem stegte æbler, De laves sådan her:
1 æble pr. person,
Sukker
Kanel
Flødeskum
Æblerne vaskes, men de skal ikke skrælles. Kernehuset bores ud uden at æblet går i stykker, en skrællekniv er god til det.
Æblerne sættes i et fad og hullet fyldes med sukker der er blandet med kanel
Æblerne steges i en ovn ved 200 gr. til de er møre.
Spises med flødeskum til.
Du kan tro det smager
Der er også mange andre frugter og bær i haven. Der er pærer og blommer og kirsebær og ribs og solbær og stikkelsbær, og vi må spise så meget vi har lyst til.
Nogen gange samler vi en hel masse sammen og kravler op på halmloftet og ligger og guffer det alt sammen i os.
Vi leger i det hele taget meget på halmloftet, vi laver huler i halmen og gemmer os eller vi ligger bare og nyder det og fortæller hinanden historier.
Halmloftet er oven på kostalden, så er det nemt at smide halmen ned til køerne. De får halm at spise og halm at ligge på.
Somme tider er der også en kat der har fået killinger der oppe.

Vores mormor er så rar. Når vi besøger hende skræller hun æbler til os, og så skærer hun dem i stykker og dypper stykkerne i sukker.
Men det er ikke sundt, så det er godt vi kun får det ved mormor.
Mormor hedder Andrea og morfar hedder Johannes Kruse. Det er min mors forældre.
Om sommeren er jeg på ferie hos dem, det kan jeg godt lide.
Nu jeg var 5 år var jeg der i 5 dage, til næste år er jeg 6, og så skal jeg være der i 6 dage, jeg glæder mig allerede.
Jeg er der sammen med min fætter Børge, vi leger så godt sammen.
Og så har de et rigtigt VC der skyller med vand. Det er de eneste jeg kender der har det
Mormor og morfar bor på gården ”Højmark”.
Den ligger i nabobyen Sangstrup, lidt ude på marken.
Det er en stor gård, og jorden går helt ud til havet.
Når vi er der om sommeren kan vi gå ned og bade, men vi skal kravle ned af en meget høj og stejl klint for at komme ned til vandet, så vi skal have en voksen med til at hjælpe og passe på os.
Mormor har altid 2 tjenestepiger, så den ene kan godt få tid til at gå med os. Når vi er kommet ned kan vi bare bade uden tøj, for der kan ikke komme andre folk dertil, vi har det helt for os selv. I julen besøger vi altid mormor og morfar 1. juledag.
Vi kører der ned i landaueren.
Men først skal vi pyntes og være rigtig fine, det tager tid, men når vi er næsten færdige går far ud i stalden og henter hestene og spænder dem for vognen.
Da det er meget koldt at køre i en åben vogn om vinteren bliver vi klædt godt på, og pakket ind i tæpper og lammeskind, og så går det i rask trav til ”Højmark”.
Vi danser om juletræ og får julegaver igen, vi har 5 onkler og 2 tanter, så vi får mange gaver.
Vi har også3 fætre og 1 kusine, så der er nok at lege med.
Nu er det endelig jul, men først i aften! det er længe til!
Mor har travlt i køkkenet og Gudrun har fri, så vi må passe os selv.
Der er ikke rigtig noget vi synes er sjovt, så vi k e d e r os.
Far er ved at hænge et juleneg af havre op til fuglene, det kan vi stå og kikke på gennem vinduet, men så k e d e r vi os igen.
Hen på eftermiddagen kommer heldigvis farmor og farfar, og snart efter kommer vores tante, fars søster Ellida, hende er vi glade for.
Hun bor i Grenå og kommer med toget. Toget er en privatbane der var den gang.
Den blev kaldt ”Gjerrild-grisen” og havde en holdeplads ikke langt fra hvor vi bor.