Livet på landet for 60-70 år siden

Nu vil jeg fortælle om, hvordan livet formede sig i en almindelig bondegård på landet da jeg var barn.

Når Julen var overstået og vi kom efter Hellig tre konger, kom der en stille tid. Markerne hvilede og den store have ligeså.

Der var dog stadig meget der skulle gøres, alle dyrene var inde og skulle passes og der skulle laves mad til alle på gården.

Det første mor gjorde når hun kom op, var at få ild i komfuret. Det var gået ud om aftenen, og der var hundekoldt i hele huset. Så det var med at få fyret op så der i det mindste var varme i køkkenet, og der kunne laves morgenmad.

Først skulle asken fra dagen før rages ud. Det støvede, så mor fik sommetider aske i hovedet og håret! Så kom der først en krøllet avis i, så nogle små pinde, så nogle stykker træ. Derefter blev der sat ild til det med en tændstik og når det brændte godt kom der til sidst tørv på.

Det var lidt af en kunst at fyre op, og man fik nemt sorte fingre af det, og hvis man så gned sig i hovedet, fik man sorte mærker der.

Men vi børn var vant til at vores mor så sådan ud.

 

Far og karlen gik over i kostalden for at malke. Der var der til gengæld dejligt varmt. Som de fleste gårde af den størrelse dengang, havde vi 10 køer og nogle kalve og kvier. 10 køer er næsten som 10 varmeapparater, så meget varme giver de fra sig. Så kostalden var altid et dejligt sted at være om vinteren.

Vi havde fået malkemaskine, men far ville være sikker på at al mælken var kommet ud af køerne, så når malkemaskinen var færdig malkede han efter med hænderne, og der kom også altid lidt mere mælk ud. Så blev mælken hældt gennem en si, for der kunne godt være hår eller andet fra koen i, og ned i en transportspand. Der kunne være 40 liter i sådan en spand, og vi havde gerne 3 spande fuld.

Mælken blev hentet af en mælkekusk der kom og hentede den med sin hestevogn og kørte den til mejeriet i Voldby. Dengang var der mejerier i alle små byer, og far fik penge for mælken, så det var en vigtig ting for os.

Når mejeriet havde taget det af mælken de havde brug for, fik vi resten retur. Det var kærnemælk og syrnet mælk fra smørret og valle fra osten. Det blev brugt til grisene. Vi kunne også bruge noget af kærnemælke inde til at drikke eller lave kærne-mælks suppe eller koldskål.

 

Når far og karlen var færdige med at malke kom de ind og fik morgenmad og kaffe som mor og pigen nu have havde fået lavet. De voksne fik ”Mælkebrød”, det er rugbrøds terninger med varm mælk på. Far kunne godt nok ikke li´ det og levnede det meste, men det havde man altid spist på Gården, så det kunne der ikke laves om på mente han.

Vi børn fik havregrød med sukker på og en smørklat midt i.

Da jeg var lille ville jeg ikke drikke mælk, men så sagde vores læge at mor skulle koge havregrøden i mælk i stedet for vand, og så fik jeg alligevel mælk på den måde. 

Så måtte mændene igen i stalde og fodre

Køerne fik roer der var kværnet og halm og grisene fik grutning med returmælk på. Grutning var korn, mest byg som far malede i en grut kværn. Det er en slags mølle som kan køre med elektricitet. Vi havde to elektromotorer, 1 stor til grut kværnen og tærskeværket og en mindre til malkemaskinen og roesnitteren.

Forår

Når det bliver forår bliver det travlhed ude og inde.
Inde skal der gøres Hovedrent. Al den fyren har gjort at huset er møgbeskidt, så der skal rigtig tages fat. Man tager et rum ad gangen og går så i gang.
Først åbner man vinduerne og tager gardinerne ned og vasker dem.
Tæpper og polstrede møbler tages udenfor og bankes med en tæppebanker. Man havde ikke faste tæpper dengang, men stor

Så vasker man døre, vindueskarme og malede møbler. Tapetvægge børstes af, malede vægge vaskes. Træmøbler vases også, smøres og pudses med møbelpolitur. Billeder og andet på vægen tages ned og tørres af eller vaskes. Lysekroner og lamper får samme tur og nips og hvad der ellers står rundt omkring ligeså. Så pudses vinduesruderne og gardinerne stryges og hænges op.
Alt stilles på plads igen og hænges op.
Gulvet skures med blød sæbe og vaskes efter med eddikevand, og får en gang fernis.

Oven på sådan en omgang dufter det dejligt og friskt i rummet og det er klar til at gå sommeren i møde.
Næste dag kan man så gentage det hele i næste rum, og herefter fortsætte til hele huset har fået en tur. Det tager som regel hele april måned før man er færdig. Påske og lørdag – søndage kommer jo i mellem.

Ude er der også travlhed, markerne skal sås til. Far har lagt planer for hvad der skal sås hvor og hvor meget der skal sås af de forskellige ting, så der kan blive mad til alle dyrene i det næste år.
Der er også blevet købt frø og såmaskinen er gjort klar.

Men først skal jorden gøres tjenlig. I efteråret blev den gødet med møg og pløjet og skal nu kultiveres og harves så den bliver løs og lækker til at så i.
Der skal sås byg og havre, og i en af vangerne skal der sås græs i kornet, så det kan blive til græsmark til næste år, det kaldes udlæg. Allerede i efteråret blev der sået rug, så den er ved at stå grøn nu. Senere skal der sås roer, da jorden skal være lidt varmere til dem.
Far sår også et lille stykke med hvidkløver der skal blive til frø, da det kan sælges for en god pris, og blive til en lille indtægt.

Græsmarken fra sidste års udlæg skal gødes med ajle. Ajle er køernes tis. Det løber fra kostalden til en ajlebeholder der er gravet ned inde på gårdspladsen. Når man skal bruge ajle sættes en pumpe ned i beholderen og pumper ajlen op i en ajletønde og køres ud på marken og spredes ud i græsset så det rigtigt kan give sig til at gro.

Græsmarken skal også gøres klar til køerne. Der skal laves indhegning som køerne kan gå i. der bliver sat hegnspæle med passende mellemrum hele vejen rundt om marken, og så bliver der sat ståltråd med strøm i på pælene. Hvis køerne så forsøger at bryde ud får de et elektrisk stød, og så skal de nok blive inde.

Den dag køerne kommer ud første gang om foråret er en stor festdag for dem. De hopper og danser på vej ud og er så glade, men når de kommer ind på græsset giver de sig staks til at æde, og falder til ro igen.
Kør er vane dyr, og når de kommer ind om aftenen går de altid i den samme bås, de bliver meget forvirrede hvis de skal have en anden bås.

Når køerne skal ind og malkes om aftenen, fløjter far efter vores hund Tonny og siger. ”Tonny, kan du hente køerne”. Så suser Tonny ud og genner alle kør sammen ved ledet. Så er det let for far og åbne ledet og genne køerne ind i stalden.
Det varer ikke længe før køerne har lært at når far fløjter er det malketid, og så samles de med det samme, for de vil gerne malkes.

Kalvene og kvierne skal også ud. Kalven står i tøjr og skal have mælk medens de er små, senere får de vand sammen med græsset de står på. Kvierne kommer ned i kæret. Det er et stykke eng der hører til gården og ligger ca. en kilometer væk fra gården.
Der er altid godt med græs da engen er fugtig. Kvierne går da der nede og passer sig selv, de skal blot have vand pumpet op i et kar et par gange om ugen.
Når de skal hjem om efteråret er de blevet helt vilde, og det er svært at fange dem og få dem hjem.

Hvis det kniber med græs på gården i en periode hvor der kommer for lidt regn, kommer køerne også ned i kæret, der er mere græs dernede i tørre perioder.
For at trække køerne derned og hjem igen 2 gange om dagen, bliver de koblet sammen på langs og tværs i et stort kobbel, så kan 1 mand trække med dem alle sammen på en gang.
Men køerne vil altid gå sammen med de samme og på den samme plads i kobbelet, ellers nægter de at gå lige meget hvor meget man haler i dem.

Hestene kommer også på græs. De eneste dyr der må blive inde er grisene. Hvis grise kommer ud på marken roder de al ting op og snøfler rundt i josden.

Hønsene får en hønsegård hvor de kan gå og skrabe, det elsker de. Man skal bare være sikker på de alle kommer ind om natten, ellers kommer ræven og tar´dem.

Nu har mor fået travlt i haven, hun har en stor urtehave og en stor blomsterhave, så hun har købt en masse små frøposer med fine billeder på.
Og nu skal de i jorden. Alt bliver sået i lige rækker med nøjagtige mellemrum i mellem, og når hun har sået en række kommer hun jord i den tomme frøpose og sætter den for enden af rækken så hun kan huske hvad hun har sået.
Urtesagerne skal sås først i urtebedet og lidt senere blomsterfrøet.

Hun køber også udplantningsplanter ved gartneren i Voldby, porrer, grønkål, selleri og lignende. Det er vigtigt for hele familiens sundhed at vi får noget grønt, og det er billigst at avle det selv.

I den store have er der også staudebede med mange blomster og rosenbede.
Om foråret er der især mange påskeliljer og pinseliljer.
I haven er der også mange frugttrær, æble, pære, blomme, og kirsebærtræer. Men det er mest fars opgave at passe dem.

 

Der er også mange frugtbuske, ribs, stikkelsbær, hindbær og solbær. Når de bliver modne sælger mor af dem til koner i Voldby der ikke selv har nogen. Det er os børn der så må plukke dem.
Vi skal gerne plukke 1 hel spandfuld af ribs ad gangen, det tager l a n g tid. Men mor tjener lidt ved det.
Mor kunne godt lide at tjene lidt der var hendes egne penge, hun havde kun æg pengene der jo skulle betales med i brugsen. Skulle hun købe noget eller til damefrisør, måtte hun bede om penge hos far. da alle de andre indtægter gik ing på hans konto i banken
Roerne der var det sidste der blev sået, står i lange lige rækker. Når de er blevet så store at de har rigtige blade skal de renses og tyndes.
Først renser man mellem rækkerne med en radrenser. Det er meget vigtigt at køre fuldstændigt lige med den, ellers kommer man til at køre nogle roer op.
Derefter skal roerne tyndes. Man går række op og række ned med et hakkejern og hakker de roer der er for mange i rækken op så der står roer med god afstand tilbage. Det er et stort og langsommeligt arbejde. Man går der i dagevis og hakker. Jeg syntes det var utroligt kedeligt.
Far har også sået nogle rækker med gulerødder. Mest gule gulerødder, men også lidt almindelige røde. De gule er til køerne sidst på sommeren da det godt kan knibe med græs og roerne ikke er store nok endnu. De røde gulerødder spiser vi også selv af. Gulerødderne skal luges, og det passer lige at de er klar til det til grundlovsdag hvor vi har fri fra skole. Så vi må i gang.
Heldigvis er grundlovsdag også den dag hvor vi kan begynde at bade i havet, så om eftermiddagen cykler vi ned og får årets første dukkert.Far og mor tager til grundlovsmøde på Ungdomsskolen om aftenen.
Når pinsen nærmer sig skal hele gården være pudset og fin, så far går i gang med at kalke. Alle husene skal kalkes udvendigt. Kalk har vi i en kalkkule, det er en rund beholder der er gravet ned omme bag møddingen og med låg på da kalk er noget grimt stads at omgås.

Kalk er egentlig en slags sten man finder mange steder i naturen. For at kunne bruges til at kalke med skal de først brændes (opvarmes meget højt). Far køber de brændte kalksten, og nu skal de sydes. De bliver lagt i en beholder og overhældt med vand, og straks begynder de at koge. Vi børn skal holde os væk, da det er brænd varmt, men det ser så sjovt ud, så vi kredser alligevel omkring på afstand.
Nu er kalken klar og kan fortyndes med vand og smøres på væggene. Bindingsværket i laden skal have sorte stolper, de bliver farvede med noget sort farve der hedder kønrøg, og sokkelen på stuehuset får også kønrøg i kalken. Så er husene også bare så flotte.
Haven skal naturligvis også være fin til pinse, mor skuffer og river både bedene og gangene. Det gør hun for øvrigt hver lørdag eftermiddagen hele sommeren. Inde fylder hun alle vaser med blomster, og slagter et par af de nye små hanekyllinger som vi får til middag om søndagen.
Til dessert får vi is der bliver hentet inde i Voldby, det får vi ellers aldrig.

| Svar

Nyeste kommentarer

27.05 | 18:44

Esbenshøj ligger på 56´28´10,4 N - 10´55´29,5 E og er det højeste punkt på Sangstrup klint

26.05 | 20:27

Hej Margrit,
Hvor ligger denne gamle gravhøj? Kan du venligst give os koordinaterne?

26.02 | 06:52

Hej. Er ved at rode ved min mands slægt. Og hans oldefar og oldemor hedder Peder Ludvig Hansen fra veggerby. og Mette Elise Marie Dolmer. Fra voldby. Vh Lotte

08.01 | 10:41

Denne hjemmeside tilhører ikke Peter Sørensen. Jeg har ikke hans hjemmeside,
men han kan træffes gennem Nørre Djurs Egnsarkiv. tlf. 86384401.
Margit Jensen