Efter konfirmationen

Den første sommer:

20. april 1952 blev jeg konfirmeret efter at jeg var gået ud af skolen 31. marts samme år.
Jeg var så nu voksen og skulle forsørge mig selv! Det var vilkårene for landbobørn dengang.
I mit tilfælde skete det ved at gårdens karl blev sagt op og jeg skulle være både karl og pige på gården, altså deltage i alt arbejde i huset, stald og marken som det nu faldt sig. Det havde jeg det rigtig godt med, livet på landet var afvekslende, og jeg holdt meget af husholdningsarbejde og arbejdet med dyrene, i sær holdt jeg meget af køerne og var gerne den der gik hjem til arbejdet i stalden når de andre fortsatte med markarbejdet. Eneste arbejde jeg afskyede var at tynde roer. Det var dræbende at gå række op og række ned og hakke roer dag ud og dag ind. Desuden brød jeg mig ikke om at vaske transportspandene når de var kommet retur fra mejeriet, man blev selv pjasket til, og hvis arbejdet ikke blev gjort til strækkeligt godt så der var rester af gammel mælk i kanterne, blev mælken dagen efter sur og fik 2. klasse, og jeg fik skældud.
Det var jo det liv jeg kendte og som jeg forestillede mig også ville blive min fremtid, og det havde jeg det fint med.

Skurekone

En formiddag om ugen var jeg hos min farmor Karoline for at hjælpe hende med rengøring og andet forefaldende. hun var enke og boede i et lille hus i Voldby sammen med sin søn Marius der få år før var vendt hjem fra Argentina efter at være udvandret dertil 1922 Hun havde aftægt fra gården og en beskeden aldersrente. Min far og Marius havde i fællesskab startet ture med æg indsamling rundt på gårdene samt forskelligt vognmandskørsel med en lille lastbil, Desuden havde de startet en maskinstation med en lille grå Ferguson.
Jeg holdt meget af at være hos bedstemor og hjælpe hende. Når vi var færdige med arbejdet sluttede vi af med en kop kaffe til bedstemor og saftevand til mig, og en snak som jeg altid nød, især når hun fortalte om gamle dage. Det var også Bedstemor der først foreslog mig at blive sygeplejerske, for så kunne jeg passe hende når hun blev gammel, mente hun. Det blev dog ikke aktuelt, da hendes datter Ellida blev alene og flyttede hjem og boede hos dem, men ideen var jo god nok, og senere blev det jo mit liv at passe gamle mennesker.
Jeg fik ingen løn for at arbejde på gården. I stedet for betalte far 2 år senere et efterskoleophold for mig. Havde jeg brug for penge til et eller andet, for eksempel entre til et bal, fik jeg dog altid hvad jeg bad om. Jeg fik også noget tøj. Min mor var meget god til at sy, og syede gerne kjoler til mig, men det skete også at jeg fik noget færdigsyet.
Der var ingen faste arbejdstider eller frihed. Vi startede i stalden om tidligt morgenen med at malke for at få mælken færdig til mælkekusken hentede den til mejeriet, og sluttede når der var vasket op efter aftensmaden som vi fik kl. 18.30. Efter middagsmaden kl. 12.00 og opvask og rengøring i køkken og bryggers for kvindernes vedkommende, var der pause til kaffetid kl. 15.00. Lørdag var som andre dage. Søndag var mere afslappet, men dyrene skulle jo passes. Far og mor var tit til familiebesøg rundt ved familien om søndagen, så der var jeg ene om arbejdet i stalden om aftenen.

Fra faster Margrethes sølvbryllup.

Dengang var det almindeligt, at når der var fester hos familie og venner, så lånte man hinandens piger til at hjælpe med borddækning, servering o.l., så det var ret ofte jeg var med og hjælpe rundt omkring. Det fik man en lille gave for, f. eks. en teske eller andet til det udstyr man samlede på.
Selvfølgelig var der også tid til fritidsaktiviteter. Om sommeren var det håndbold de unge samledes om. Det foregik på en bane der var opfyldt hvor det gamle gadekær havde været, så den hed ”Dammen”. Det var ret primitivt, vi hentede bolden ved skomageren der var formand for idrætsforeningen, så tog de to holdledere på skift en spiller, og når hver havde 7 spillere gik man i gang. Da jeg var yngst og ikke kendte meget til spillet blev jeg altid valgt til sidst, så det var ikke sjovt.
Lige så snart der var badevejr omkring grundlovsdag tog jeg i stedet for til havet ved ”Hjembæk” Der var vi en flok unge der mødtes og havde det sjovt. En af mine kammerater fra jeg gik til præst hed Erland, ham var jeg lidt lun på, en gang gav han mig en fin sten som jeg gemte i mange år, og så havde han en robåd der hed Benny. Det skete vi fik den i vandet og roede en tur ud i bugten, det elskede jeg. På det tidspunkt havde jeg ikke lært at svømme, det kom først året efter og gik sådan til: vi øvede os i mange ting i vandet, bl.a. i at flyde på ryggen, og efterhånden også i at flyde på maven. Da jeg var blevet god til dette sagde en til mig hvorfor jeg ikke bare begyndte at tage svømmetag nå jeg lå der på maven? og som sagt så gjort, så kunne jeg svømme!
Nogen fast aftale om sommerferie havde jeg ikke, men fik fri i nogle dage til at besøge en penneveninde i Vendsyssel. Dengang var det almindeligt at vi piger havde pennevenner. Det var nogle vi fik kontakt med gennem ugeblade. Foruden hende i Vendsyssel havde Solveig og jeg to søstre i Løjt Kirkeby som kom og besøgte os en gang. Desuden havde Solveig en pige i Norge og jeg havde en dreng i Sverige.
Pigen jeg besøgte den sommer hed Anne Grete, hun boede med sine forældre i nærheden af Øster Vrå, så jeg skulle med tog til Hjørring og derfra med bus det sidste stykke. Men noget gik galt undervejs. Min mor havde slået op i togplanen og lagt en rute til mig, men den var forkert, så jeg kom for sent til toget i Ålborg og måtte tage bus derfra. Jeg kom som følge deraf senere frem end aftalt, og der blev en del panik da jeg ikke dukkede op på det aftalte tidspunkt: Værterne ringede til Voldby og sagde jeg ikke var kommet som ventet. Alle var forskrækkede over hvad der dog var blevet af mig, det forstod jeg ikke, for jeg kom jo da bare lidt senere. Det var sidste gang mor fik lov at planlægge mine rejser, det skulle jeg nok selv.
Til det mere festlige hørte sommerfesten i Voldby hvor der bl. a. var ringridning. Far deltog flere år med hesten Lotte, der var en flot frederiksborgerhest, Men nu havde vi jo fået traktor, så det var det slut med. der var forskelligt andet sjov, som tovtrækning og sækkevæddeløb og andet. Om aftenen var der først børnebal, som jeg nu var for voksen til, og derefter voksenbal, som jeg ikke var voksen nok til. Der var mange baller i idrætsforeningerne i de små byer rundt omkring, men mor syntes jeg var for ung til at deltage i dem. Men flere gange om året var der fester i ungdomsforeningen på Voldby Ungdomsskole, der måtte jeg godt gå med. Der var lidt foredrag eller underholdning først, så dans til midnat, og så sluttede vi med en aftensang.
En af sommerens store fornøjelser var dyrskuet i Grenå. Det var nu mest det store tivoli der trak, dyrene gik jeg ikke så meget op i. Dyrskueballet var det helt store, men det var først året efter jeg måtte deltage i det. Der kunne man møde alle unge fra landsbyerne rundt omkring, og traf altid nogle man kendte. Det samme gjaldt V.U. festerne, som jeg også deltog i da jeg var blevet 16.
Høsten var det helt store slid dengang, og der fik jeg at se hvad det betød at jeg nu var blevet karl på gården. Negene efter selvbinderen som far kørte, skulle samles og sættes i hobe til tørring. Derefter skulle de læsses på vognen med det specielle udstyr kaldet ”skravlet” der gjorde det muligt at sætte et stort og bredt læs på den forholdsvis smalle vogn. Negene skulle ligge meget præcist for at der kunne være så meget som muligt på læsset når vi kørte hjem. Sådan et kornlæs var et flot syn, men det kneb for mig at magte opgaven, og selv om far hersede med mig, blev jeg aldrig rigtig god til det. Far sagde at han havde lært mange store knægte det, så måtte han også kunne lære mig det!
Kartofler havde vi ikke mange af, så det var hurtigt overstået at få dem samlet op. Den sidste afgrøde der skulle bjerges var roerne, og selv om det sommetider var et koldt og vådt vejr, kunne jeg bedre li´ det end at tynde og hakke roerne om foråret
Selve markarbejdet med at pløje og harve o.s.v. klarede far selv da vi havde fået traktor året før.
1. november var en spændende dag på landet, da det var skiftedag for karle og piger. Så det var spændende at se hvad der var kommet af nye folk rundt omkring. Samtidig startede der forskellige aften aktiviteter. Jeg deltog en aften i gymnastik og en aften i folkedans. Derudover var der somme tider foredrag og anden aktivitet i Ungdomsforeningen. Jeg havde fri alle aftener da mine mindre søskende var store nok til at være alene hjemme hvis mor og far skulle i byen hvad der ofte skete. De havde en stor omgangskreds der mødtes rundt omkring hos hinanden til stort kaffebord og kortspil. Desuden var de med i en l’hombre kortklub og havde mange venner de mødtes med.

Husby skole

Om vinteren var der ikke så meget at gøre på gården, så efter jul, i januar 1953 sendte mor mig til en veninde hun havde på Fyn der godt kunne bruge lidt hjælp.
Margreta som hun hed var fra Voldby og som ung havde hun tjent på Højmark da mor var en stor pige. De var blevet gode veninder og holdt forbindelse hele livet. Margreta, eller Greta som hun blev kaldt, var kommet til Fyn som husbestyrerinde hos førstelærer Viggo Andersen i Husby skole, og var senere blevet gift med ham.
De havde 3 børn, Knud Erik som var på min alder, Kirsten 2 år yngre og Ib på 8 år. Desuden havde de Gretas far boende og en ung lærer på kost, så det var en større husholdning, og da Greta desuden sad i sognerådet og var organist ved kirken , på det seneste havde skrantet lidt, kunne hun godt bruge lidt hjælp i det daglige arbejde.

Det blev et stort vendepunkt for mig, jeg havde i den grad godt at komme i andre sammenhænge, få nye venner og få en masse selvtillid. Kirsten og jeg blev hurtigt bedste venner og har holdt forbindelse siden. Knud Erik så jeg meget op til, han gik på realskole i Ejby og skulle læse videre og Ib var en sød og charmerende gut.

Det var let arbejde i forhold til hvad jeg var vandt til så det føltes nærmes som en forlænget vinterferie indtil jeg igem måtte hjem til arbejdet på gården til April.

Aase, Lisbeth og lille Biels

Jeg savnede rigtigt Fyn og familien Andersen efterfølgende, og besøgte dem en uge i sommerferien. Men så skete det morsomme at da november nærmede sig, blev jeg ringet op af naboen til Husby skole om jeg ville komme og tjene hos dem i vinterhalvåret 1953 – 54. Om jeg ville!. Der drejede sig om en plads som hushjælp og barnepige i Husby Brugsforening.
Mine forældre gav lidt tøvende lov, men egentlig passede det min far helt godt. Der blev købt en traktor mere til maskinstationen, og så blev der ansat en voksen karl til at passe arbejdet på gården og køre i maskinstationen, hvor der var arbejde nok.
Så 1. november drog jeg til Fyn. Husby brugsforening var en større forretning, og foruden Uddeleren selv var der 2-3 kommiser der boede og spiste her. Uddelerfamilien selv bestod af uddeler Frode Andersen, hans kone Gerda og deres 3 børn: Lotte 6 år Lisbeth 3 år og lille Niels på ½ år, og lønnen var 125,00 kr. om måneden.
Uddelerlejligheden var ret gammeldags, Der var ingen badeværelse, men das i gården og ingen centralvarme men kakkelovne der skulle fyres i. På værelserne på loftet var der vaskefade og vandkander + spand til brugt vand, så der skulle slæbes vand op og ned. De to kommiser delte et værelse hvor der var en slags ovn til at fyre i som de selv passede, Den 3. kommis der kom 1. april og jeg havde en lille el ovn som slet ikke kunne varme værelset op. Så om aftenen samledes vi alle i dagligstuen til almindelig hygge. Det var som regel kortspil eller Ludo. Mange aftner var Gerda og Uddeleren ikke hjemme da de havde mange venner de besøgte, så var jeg barnepige, men når jeg havde fri var jeg tit omme ved familien i skolen, der var mere hyggeligt og rart..
Jeg havde fri hver anden søndag allerede fra kl.14.00 om lørdagen. De dage var jeg mest hos familien Andersen. Det var naturligt at jeg hjalp til når jeg var der, og Gretha sagde gerne at det var hendes fridage.
Min mor havde betinget sig at jeg havde fri i julen så jeg kunne komme en tur hjem, men jeg skulle være tilbage til nytårsaften så uddelerparret kunne komme i byen denne aften, så da sad jeg alene og var barnepige, det var ret trist. Desuden havde jeg nogle dages vinterferie i marts hvor jeg igen var hjemme i Voldby.

Jon, Niels, mig, Aase, Ehlers, Henrik.Henrik var ny elev der startede 1. april

En plads i huset som jeg havde, var dengang både en levevej og en uddannelse i almindelig husholdning og barnepleje, og jeg lærte rigtigt meget i pladsen der. Gerda var uddannet sygeplejerske, og var nok medvirkende til mit senere valg af uddannelse. Hun var rigtig flink, men kunne også være lidt hvas ind i mellem, men stort set var jeg godt til freds med at arbejde hos hende. Der var nok at gøre, ikke mindst i december, hvor hun også hjalp i butikken, så jeg måtte passe husholdning, lave juleforberedelser og passe 3 småbørn samtidig.
Jeg kom godt ud af det med børnene, og vi hyggede os sammen med spil og leg når der var tid til det. Efter jul gik jeg hver dag en tur med lille Niels i barnevognen, det nød jeg meget. Somme tider gik jeg i møde med Knud Erik når han kom cyklende fra skole i Ejby, så gik vi og legede far mor og barn tilbage til Husby. Jeg var lidt forgabt i ham, og vi holdt faktisk forbindelse i årene fremover da han begyndte at læse til læge i Århus, vi skrev lidt sammen og han var også sommetider med hjemme på gården når jeg var hjemme fra sygehuset i Silkeborg. Men det blev aldrig til et rigtigt forhold, kun venskab som senere gled ud.
Jeg kom godt ud af det med de 2 kommiser Jon og Ehlers, sommetider lejede vi en bil og kørte til biograf i Assens eller Nørre Åby, men ellers var der ikke meget at foretage sig om aftenen i Husby. Der var hverken folkedans eller gymnastik som jeg var vandt til i Voldby. Det eneste der var, var et aftenskolehold i håndarbejde som jeg deltog i sammen med Gerda, så jeg fik da syet en fin dug. Et par gange var der også bal i forsamlingshuset som jeg deltog i, men det var alt. Jeg traf ved de lejligheder flere andre jyske piger der var på Fyn for at tjene, så vi hyggede os sammen. Allerede på turen i toget derover havde jeg mødt mange unge karle og piger der også skulle til Fyn og tjene 1. november, Det var meget moderne dengang, og snakken gik livligt hver gang en ny stod på toget.
Da 1. maj nærmede sig blev jeg spurgt om jeg ville blive et ½ år mere? Men det var allerede aftalt at jeg skulle på efterskole om sommeren, så jeg måtte pænt takke nej, så 30. april var det slut og jeg drog til Voldby igen for at starte på Voldby Ungdomsskole. Hjemturen med toget blev en fin oplevelse, da det jo var Valborgaften, og mange steder var der tændt Valborgblus da aftenen faldt på. Også nu var der mange unge på toget hjem igen, jeg fulgtes med 2 jeg havde lært at kende og som jeg nu måtte tage afsked med.