Kruse og Nicolaisen slægterne

 

 

En Skudsmålsbog

I midten og slutningen af det 19. århundrede skulle alle tjenestefolk være udstyret med en sådan skudsmålsbog. En ret så detaljeret lovgivning på dette område fremgår af det følgende:

Skudsmålsbog for Fruentimmer

pris, det stemplede papir indbefattet: 32 Sk. Sølv.

Kjøbenhavn

Forlagt af V. Goldenfeldt

1838.

 

 

Af bogens nummererede sider var på side 3 – 6 trykt følgende:

Extract

af

 Lovgivningens vigtigste Forskrivter angaaende Tjenestefolks Skudsmål og hvad dermed staaer i Forbindelse til Efterretning for Huusbonde og Tyende.

§ 1.

Enhver Huusbonde eller Madmoder, af hvem et Tjenestetyende begjerer sig meddelt Vidnedsbyrd om sit Forhold i Tjenesten, er forpligtet til at meddele samme overensstemmende med Sandhed, saaledes som Tyendet har fortjent det. Den, som meddeler et Tyende et Skudsmaal, hvorved 3die Mand kan skuffes, bliver herfor at ansee med passende Mulct, foruden at han eller hun efter Lovgivningens almindelige Grundsætninger skal staae den derved Skadelidende til Ansvar.

§ 2.

I Kjøbenhavn paaligger det ethvert Individ, der første Gang skal begive sig i Tjeneste, at melde sig hos vedkommende Politiassistent og at forevise denne sin Skoleattest, Confirmationsattest eller andre Beviisligheder om sin tidligere Stilling, samt derpaa at erhverve bemeldte Embedsmands Paategning om Foreviisningen; ligesom og ethvert Tyende har, naar det forlader sin Tjeneste, at melde sig hos bemeldte Politie-Embedsmand og for denne at forevise Skudsmaal  fra den huusbonde, som han eller hun sidst forlod, samt erhverve hans Paategning om Foreviisningen.

Uden for Kjøbenhavn paaligger det enhver, som forlader den Kjøbstad eller det Landsogn, hvor han eller hun sidst har opholdt sig, at erhverve skriftligt Skudsmaal af Sognepræsten. Dette Skudsmaal skal den Paagjeldende inden 4 Dage forevise for Sognepræsten i det Sogn, hvortil han henflytter, hvor da Paategning bliver at meddele om, at og naar Forevisningen er skeet, hvorefter lignende Vidnesbyrd og Paategning skulle , ved Skudsmaalshaverens fremtidige Flytning fra det ene Sogn til det andet, erhverves. Den som i nævnte Tilfælde forsømmer at erhverve og forevise Skudsmaal, ansees med Bøder fra 1 til 10 Rbd. Sølv.

§ 3.

Forsaavidt ikke Tjenestetyende allerede forinden 1ste Januarii 1833 have været forsynede med de i Anordningerne om Almueskolevæsenet uden for Kjøbenhavn befalede Udskrivnings- Attester fra Skolen eller med ende lovligt Skudsmaal, - paa hvilke i saa Fald ogsaa fremtidige Attester om deres Forhold m. v. kunne meddeles, indtil de ere fuldskrevne – blive herefter alle Vidnesbyrd, som skulle meddeles Tjenestefolk, at indføre i saadanne lovformeligen indrettede Skudsmaalsbøger, som nu ere paabudne, og som i Eet og Alt træde i Stedet for de forhen løse Skudsmaal. Hine Bøger blive udenfor Kjøbenhavn i Almindelighed at overlevere de Paagjeldende ved Udgangen af Skolen, saaledes at Udskrivnings-Attesten  af det i Anordningerne befalede Indhold deri indføres. Naar Skudsmaalsbog ellers skal meddeles nogen, bør de fornødne Beviisligheder om den Vedkommendes personlige Stilling forevises for den Embedsmand, hvem det er anbetroet at give Bøgerne fornøden Paategning forinden de sættes i Brug, nemlig i Kjøbenhavn  og de øvrige Kjøbstæder Politiøvrigheden og paa Landet Sognepræsten. – Den, der erhverver Skudsmaalsbog, efter at hans eller hendes tidligere havte løse Skudsmaal eller Skudsmaalsbog er fuldskrevet, skal omhyggeligen opbevare disse ældre Dokumenter.

§ 4.

Enhver, som efter sin Stilling har at legitimere sig med Skudsmaalsbog, bør omhyggeligen bevare samme og det bør ufortøvet anmeldes for Politiet, naar en Skudsmaalsbog er forkommet, da det derefter fra Politiets Side undersøges, om Skyld i saa Henseende findes hos dens Eier, eller ikke. Befindes det, denne forsætligen har forkommet Bogen, bliver han eller hun ved Politiretten derfor at bedømme enten til en Mulct  fra 5 til 10 Rbd. Sølv til Politikassen eller til nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød. Ligeledes bliver en Mulct til samme Kasse indtil 5 Rbd. Sølv at paalægge den, som  findes at have ved tilregnelig Skjødesløshed foraarsaget Skudsmaalsbogens Tab eller som har fordulgt sammes Savn. Derhos skal den Paagjeldende anskaffe sig en nye Skudsmaalsbog, som i foranførte Tilfælde saavel paa Landet som i Kjøbstæderne udlevere af Politiøvrigheden, hvilken, efter anstillet Undersøgelse, forsyner Bogen med Oplysninger angaaende den Paagjeldendes Alder, Confirmation, foregaaende Opholdssteder og Levnet, alt forsaavidt det kan tjene til Vejledning enten for dem der ville tage ham eller hende i Tjeneste, eller for det Offentlige saavel ved Spørgsmaal om Personens Forsørgelsessted som ved Lejligheder, hvor den tidligere Levnet og Forhold kommer i Betragtning, ligesom der og gives Bogen en Paategning, som viser, at den ældre Skudsmaalsbog er bleven borte. Den nye Skudsmaalsbog bør paa Landet, uansee den paagjeldende forbliver i Sognet, inden 4 Dage forevise Sognepræsten under Mulct af 1 til 10 Rbd.

Alt det Foranførte gjelder og, naar det løse Skudsmaal, hvormed nogen hidtil har været forsynet, er forkommet.

§ 5.

Naaar en Skudsmaalsbog findes maculeret eller paa anden Maade nogen Del deraf er gjort ulæselig, eller Blade deraf udrevne, bliver dermed at forholde saaledes, som det ovenfor er anført for det Tilfælde, at en Skudsmaalsbog er bortkommen; dog  at en nye Skudsmaalsbogs Meddelelse her ikke finder Sted, hvorimod Bemærkning af Politiøvrigheden indføres i Skudsmaalsbogen angaaende den anstillede Undersøgelses Udfald. Er det derimod et løst Skudsmaal, der ved Maculation eller paa anden Maade er blevet uefterretteligt, saa bliver en Skudsmaalsbog at anskaffe af den Paagjeldende og i øvrigt at forholde paa samme Maade, som naar saadant er foregaaet med en Skudsmaalsbog.

Forfalskning af Skudsmaal eller Skudsmaalsbøger straffes med  Fængsel på Vand og Brød i det mindste i 2 Gange 5 Dage, eller efter Omstændighederne med Forbedringshusarbeide indtil 2 Aar.

 

På et løsblad indklæbet forrest i skudsmålsbogen er det skrevet hvem bogen omhandler og hvornår den er udskrevet. Også dette blad er sammen med bogens øvrige blade gennemhullet og med 2 snore fæstnet med et laksegl på bogens bagerste omslag. D.v.s. der var taget højde for, at snyderi ikke kunne lade sig gøre. 

 

 

 

     Eva Stephansen af Vivild Bye og Sogn, Sønderhald Herred, Randers Amt fik udleveret sin skudsmålsbog i Vivild præstegård den 1. april 1852, underskrevet af Baggesen.

På bogens side 7 er der med præstens håndskrift skrevet:

Eva Stephansen Datter af afdøde Gaardmand Stephan Andersen i Vivild og dennes Enke Maren Johannesdatter nu i Ægteskab med Niels Christensen født i Vivild 12^te  Februar 1838, skriver Atten Hundrede Tredive og Otte; døbt i Vivild Kirke 8^nde April 1838; vaccineret 19^de August 1839 af Arendrup;

Udskreven af Vivild Skole ved den der i dag afholdte Examen med følgende Karakterer:

Læsning Ug.  Religion  Ug. Skrivning Ug. Regning Ug. Hovedkarakter UG. Flid Mg, Opførsel Mg. Vivild i Skolebygningen 1^ste April 1852.                           Signeret Baggesen og Simon Pedersen

 

På bogens side 8 skriver præsten:

Eva Stephansen, den forreste i Rækken af dette Aars quindelige Confirmander blev d: 18^de d. M. confirmeret i Vivild Kirke og derefter  ogsaa budet til Gudsbord.

Hun besidder alle de Evner, Dyder og Indsigt, som erlanger en udmærket Confirmand, ligesom hende ogsaa er meddelt Paategningen ”Udm: Godt” baade for Kundskab og Opførsel.

Gud glæde denne elskelige  unge Christinde med  fortsat Vedbliven i alle gode Cristelige Dyder !

Vivild præstegaard d. 26^nde April 1852.                                                                            Baggesen

 

På bogens side 9

Eva Steffansen har tjenet her paa Gaarden som Kokkepige fra 1^ste Mai 1868 til Dato, tro og flittig. Julianeholm d. 11^te Februar 1872.  Adp. FriiS.

Afgang fra Vivild Sogn til Voldby Sogn den 11^te Februar 1872.                                         Gottlob

I Nytilgang til Voldby Sogn, Sangstrup d. 15^de Februar 1872.                                         L.P.Busch

 

Der er ikke skrevet på side 10 og det næste blad mangler.

 

 

 

 

Johannes Kruse havde også en skudsmålsbog:

 

Johannes Kruse Søn af Gaardeier Jens Jensen Kruse og Hustru Eva Stephansdatter af Sangstrup, er født i Sangstrup, Voldby Sogn, Nørre Herred d. 4. fjerde Marts 1880 firsindstyve, døbt i Voldby Kirke d. 25. April s.A. og efter forugaaet Udskrivning af Sangstrup Skole, konfirmeret d. 1. April1894 i Voldby Kirke

                      Karlby Præstegaard 22. Mai 1894.

Grønning

Sognepræst for Karlby og Voldby

 

Meldt Afgang fra Voldby Sogn til Hørning 2.April 1897

Meldt Tilgang til Hørning Sogn den 4. April 1897                                                                                      Sign. N. Rasmussen

Meldt Afgang fra Hørning til Aale Sogn den 7. November 1897 

Johannes Kruse har tjent mig fra 1. April til d. 1. Novbr. 1897.

Hørning i Novbr. 1897 Ane Marie Ludvigsen

Tilgang til Aale Sogn den 8/11-97                                                                                                                   Sign. Hans Hansen

Johannes Kruse har tjent mig fra 1/11 1897 til dato            Nybjerg 1/11 1898   Karl Juul

Afgang fra Aale Sogn til Voldby den 30/10-98                                                                                 Sign. Hans Hansen

 287*  Tilgang til Voldby Sogn 8/11 98                                                                                            Sign. Christen Sloth

 

 

 

Det var alt i hans skudsmålsbog.

 

 

 

 

 Andrea Petrine Sørensen

 

Er født i Aastrup 24. Novbr. 1883, døbt i GammelSogn 27. Januar 1884 og efter at være udskreven af Aastrup Skole konfirmeret i Grenaa Kirke 3. April 1898.

6. Marts N. Nørregaard

Afgang fra Gammel Sogn til Voldby Sogn                                                                      Aastrup d.7-3-1903  Jens Andersen

129*   Tilgang til Karlby Sogn                                                                                                       Voldby 7/3 1903  Chr. Sloth

 

Andrea Petrine Sørensen har tjent mig fra 1. Marts 1903 til 1. November 1903.                                                                                                                                     Karlby Præstegaard 1. Novbr. 1903   Grønning

Afgang fra Voldby til Gammel Sogn 1/11 1903                                                                                                           Chr. Sloth

Tilgang til Gammel Sogn.                                                                                       Aastrup d. 2. Novbr. 1903  Jens Andersen

 

Mere står der ikke i hendes Skudsmaalsbog.

  

Andreas ældre søster Frederikke Ane Sørensen, født i Aastrup 1. Oktober 1870.

 

I skudsmålsbogen er der skrevet: Frederikke Sørensen er fæstet som Stuepige hos mig fra 1. November 1893 til 1. Mai 1894 for Løn 50 Kr.    Mathilde Kirketerp, Høegholm den 11. Oktober 1893.

 

Hun forblev i tjenesten i et helt år. Havde derpå tjeneste som stuepige i Horsens til1. Maj 1895.

 

Mere står der ikke i  hendes Skudsmaalsbog.

 

Når vi som børn havde været med til dyrskue i Grenaa, sluttede dagen ofte af med et besøg hos fars tante Rikke, som serverede saftevand og franskbrød med tandsmør.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Petrine Rasmussen Bager

Der er specielle forhold at lægge mærke til:

1. Hendes skudsmaalsbog er autoriseret af sognepræsten for Grenaa og Gammelsogn,  Dantzer.
2. Hun er bosiddende i Hammelev Sogn.
3. 3.     På bogens første side er anført navn og adresse på Miss. A. Sommer, Del Rey, Bose 6,  Fresno, California.

Hvem den pågældende er fremgår ikke.

 

På side 7 står der: Petrine Rasmussen Bager Datter af Gaardmand Rasmus Nielsen Bager og Hustru Frederikke Pedersda1860tter Busch i Hammelev er født  . . . . . . . . . . d. 17. Juni 1845/: AttenhundredeFyrretyve og Fem:/ døbt i Kirken d. 27. Juli 1^ste Aar og vaccineret af Distriktslæge Arendrup i Grenaa d. 4. Juli 1846.

Ved Examen i Septeb. Maaned d. Aar i Hammelev Skole  erholdt hun i . . . . . . . . . . . MGodt! For Kundskaber og Opførsel.  Hendes Flid og Forhold under Konfirmationsforberedelsen var saaledes, at hun i Kirkebogen fik  Vedtegning for Kundskaber:Godt.  for Opførsel: Meget Godt.

 

 Første Søndag efter Michaelis, den 2^den October 1859 blev hun i Grenaa Kirke confirmeret i sin Daabspagt og var 1^ste Gang Gjæst ved Herrens Bord den 5^te October indladen.

Grenaa d. 6te October 1859. Dantzer Sognepræst.

 

Afgang fra Hammelev Sogn og Pastorat i Nørre Herred, Randers Amt til Grenaa. 4. Novbr. 1860.

Forevist med Tilgang      Grenaa Politikammer 1/11 60, sign. G Nyeberg

 

Ved Afgang fra Grenaa den 1. Mai 1862 har hun tjent som Barnepige – ”og i den Tid opført sig til vores særdeles Tilfredshed”       signeret Ruth Andersen.

 

Aar 1867  d. 18de October blev Petrine Rasmussen Bager og Ungkarl Søren Nicolaisen af Hammelev Sogn ægteviet i Hammelev Kirke.                      Hammelev Præstegaard 19de Octob. 1867. P. Foersom Præst.

 

Anmeldt Tilgang til Gammel Sogn.   Grenaa d. 30. April 1869.      VI-369,12 *    Sign. Dantzer

 

På skudsmaalsbogens side 11 har Petrine selv skrevet følgende:

 

                      Vor kære Herre Jesus lægge sin Velsignelse i dette Ægteskab

og give Gud mig Forstand til at blive en god Hustru.

Herre tag os saa i din Varetægt.

 

På sidste side i bogen har hun med blyant skrevet navn og fødselsdag på sine børnebørn – fra Højmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  Søren Nicolajsen

 

Søren Nicolajsen, Søn af Gaardmand i Hammelev Nicolaj Sweverin Andreasen og Hustru Dorthe Marie Rasmusdatter er født 3^die September 1845og vaccineret d. 4^de Juli 1846 af Distriktslæge Arendrup i Grenaa. I Skolen har han udvist Flid og ansvarlig Opførsel. Ved Examen d. 11te April i Aar blev han udskreven af Skolen med karakteren Mgod for Kundskab og Opførsel. Under Confirmationsforberedelsen har hans Flid og Engagement og  Opførsel været nævneværdig.

 

Første Søndag efter Paaske d. 15^de April 1860 . . . . . . . .   . . . . . .  af meget god Skriftsted Kundskab  ved konfirmation  i Hammelev Kirke og er Søndag derefter første Gang Budt ved Herrens Bord i samme Kirke.

Derpå kommer der et skriftsted, som jeg ikke kan tyde

Hammelev Præstegaard d. 23. April 1860, P Th Foersom, præst for Hammelev og Enslev Menigheder.

 

Aar 1867, d. 18^de October blev Ungkarl Søren Nicolajsen og Pigen Petrine Rasmussen Bager af Hammelev Sogn sammen viet i Hammelev Kirke.  P. Foersom, Præst

 

Sammen med Hustru Petrine Rasmussen Bager til Afgang fra Hammelev Sogn og Pastorat til Aastrup. Hammelev Præstegaard 29/4 – 69      P. Foersom.

 

Anmeldt Tilgang til Gammel Sogn, Aastrup By

VII 395,18. *

Grenaa 30 April 1869   Dantzer.

 

På skudsmålsbogens bagside er der med blyant skrevet 3 salmenumre, 643, 650 og 649, men også

 

 

”Min Død er mig til Gode”

 

 

Jeg ved ikke hvilken betydning denne bemærkning ( VII 395,18 ) har, men vil prøve at få det oplyst. Der kan måske være tale om en form for optælling af tilflyttere ?