100 års fest for slægten Kruses eje af gården.
(Tale ved 100årsfesten for slægten Kruses ankomst til Højmark efteråret 1952, holdt af: ?)
I Hundrede Aar var Højmark Slægten Kruses Gaard,
derfor i Aften vi samles her til Mindesamvær!
I Tankerne vil vi drage tilbage til gamle Dage,
inde i byen paa Toften den laa
da Bedstefar ind i
den monne gaa,
den var vist lidt gammel og graa.
Den gamle Tid var en nøjsom Tid
som værnede trofast om Arbejd og Flid.
Bedstefar var en driftig mand,
han ejede Udsyn og god Forstand.
Da Tiden var inde han sagde til Hustruen sin
jeg en Gaard mig bygge vil den skal være helt stabil
tømmer og Sten af de bedste.
Saa lagde han den i den rygende Blæst
hvor Marken gaar helt ud til Havet
hvor Østenvinden saa tit holder Fest
svaler vor Kind og hærder vort Sind.
Han planted og hegned ved Hus og Dør
som mange ej gjorde det før.
I Gaarden han planted den gamle Lind
som ofte har frydet og glædet vort sind
mest vel om Vaaren i lysegrønt Skrud
men ogsaa naar Knopperne folde sig ud
da fyldes med Vellugt den Luft saa ren
og honningbien var ikke sen,
den suged dens Duft og
dens Saft.
Ja trofaste Gamle Lind
ved Hjemmets Dør staar du Vagt
kvægende til vort Sind
for du er med Livet i Pagt.
Du glæder os alle og folder dig ud
og lyder din Skæbnes
Bud,
og naar du taber dit Løv
du minder os om vi er Støv.
Bedstefar planted i Haven saa mangt et Træ
med Æbler og Pærer at glædes ved.
Og Gaarden saa færdig
stod.
Satte saa Ploven i skred
og fulgte Furerne op og ned.
Saa dyrked han Marken god
og mange sagde han det godt forstod.
Med Haanden han strøede Sæden
ud
og stolede saa paa sin Gud
Som gav Vækst til den spæde Kerne.
Da Høsttiden kom i gang
kendte man ikke Maskinernes Sang,
han hvæssed sin Le med saa festlig en Klang
bøjed sin Ryg og
tog Skaar paa Skaar
Og saadan gik mange Aar.
Stundom i lyse og stundom i mørke Aar
for slig er jo Menneskelivets Kaar,
stundom i Lyst og stundom i Nød,
men altid gav Gaarden det daglige Brød
Husly og Varme og meget mer
til os og til mange fler.
Men Slægter kommer og Slægter gaar.
Nu er det andre som for Styret staar
i den gamle Gaard,
men runden de er af den samme Rod
i Aarerne rinder det samme Blod,
og Slægten her er den samme.
I Stilhed vi bærer Takken frem
for Arven han lagde til os hen
Og haaber vi
maa den Ære.
Vi som er samlet ved dette Bord
Kender vel alle det gamle Ord.
Fæ dør, Folk dør; men et ved vi som
aldrig dør, et godt Eftermæle. Mindet lader
af ingenting, er dog et lønligt
Kildespring.
( Jens Kruse 1857-1899 overtog gården ved giftermål med Mariane 29. oktober 1852. Hun var enke efter Niels Udsen der havde købt gården 1847. Niels Udsen havde været gift 2 gange før og havde 3 børn
fra de to ægteskaber. Dem blev Mariane og Jens nu stedforældre for).